top of page
hjemmeside_mig_edited_edited.jpg

OM ELNA BRUUN

”Jeg ser det som en investering at dyrke yoga, en investering i det gode nærværende liv med indre ro og balance.”
Derfor er det den meditative Hatha yoga, som jeg underviser i.  Et flydende og roligt åndedræt kombineret med de blide stræk er balsam for krop og sind. For mig handler yoga ikke om at få kroppen ud i yderpositioner. Det er ikke den færdige stilling, der er altafgørende, men vejen dertil. Det vigtigste er at være bevidst og være til stede i yogaen og i livet. 

Jeg er eksamineret yogalærer med en 2-årig uddannelse i Hatha Yoga, en stressmaster uddannelse og en 60 timers restorativ yoga uddannelse. Jeg har undervist i yoga siden foråret 2016. Det er mit mål, at man på mit hold skal komme et lille stykke nærmere sig selv og i sidste ende forlade yogalokalet med en afspændt krop og et roligt sind.

Jeg stiftede bekendtskab med yogaen i 2005, hvor en rejse til Indien skabte en nysgerrighed i mødet med yogierne, der kunne sidde i uforstyrret stilhed i timevis. Siden blev en medbragt Hatha Yoga DVD vejen til at navigere med ro i sindet under to udsendelser for Læger Uden Grænser i Sudan og Malawi.  I dag lever jeg af at facilitere pauser på arbejdspladser gennem meditation og af at undervise i yoga. 

bottom of page